Henrik Jørgensen

En dejlig fredag, hvor vi holder traditionerne i hævd og fik krammet hinanden i Hjørring😄..Business Get-together i Erhverv Hjørring og sæsonstart på Vendsyssel Teater..Tak for to gode arrangementer og flere hundrede deltagere begge steder.😊

Jeg har idag holdt grundlovstale i Hjørring, Dannerhøj og endelig Bratskov. Du kan her høre min tale optaget i Dannerhøj, hvor der var ca. 50 tilhørere. Foretrækker du i stedet at læse den, er den angivet herunder i fuld længde herunder. Fortsat god grundlovsdag.

Grundlovstale 2018

Tak for indbydelsen til at tale til jeres grundlovsmøde her i Dannerhøj / Bratskov og Hjørring.

Er det ikke sådan at når man har gjort noget mindst to gange er det ved at være en tradition og her i Dannerhøj – Bratskov er det nu anden gang jeg er inviteret.

Tusind tak for det.

Jeg vil fortælle om, hvordan jeg oplevede grundloven i min tidlige barndom, om Kongelige kvaler under grundlovens tilblivelse, og de udfordringer, jeg synes grundloven står overfor i dag.

Jeg blev født i 1956 på Øster Ringvej 81 i Hjørring, og vejret har formentlig været godt og solrigt.

Tre år efter Grundlovsændringen der afskaffede to kammersystemet

Sådan husker jeg i hvert fald mine barndomsfødselsdage. Min mor Eva Marie Jørgensen var 18 år da hun fik mig, og ville ikke giftes med min biologiske far. Han var vel egentlig bare flirt, der udartede sig til lidt mere.

Og heldigvis for det, ellers havde jeg ikke stået her i dag som jeres folketingskandidat.

Jeg har meget at takke min mor for, og ikke mindst min insisterende biologiske far.

Det må han have været for at lokke min mor på afveje – de der har kendt min mor ved, at hun var en bestemt dame som ikke var nem at overtale,

Og slet ikke da til noget så syndigt som kødelig omgang - uden for ægteskabet…….Det var i det mindste hendes fortælling om min undfangelse i 1956. En fortælling jeg først fik mange år senere.

Hvad har det så med Grundloven og Grundlovsdag at gøre?

Jo, I grundlovens kapitel 1 § 1 står der, at ”Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige”.

Se, det vidste jeg ikke i de første ti leveår, af mit liv.

Min mor og jeg boede hjemme hos min Mormor og Morfar, i mine første leveår.

Min Mormor Else Marie Jørgensen var en bestemt kvinde fra Nykøbing Mors, hvor hendes far var selvstændig fiskehandler på havnen.

Min Mormor var Grundloven på Øster Ringvej 81i Hjørring.

Da jeg var to år blev det aftalt, at min biologiske mor overlod mig i pleje hos mine bedsteforældre, altså mormor og morfar og jeg blev således efternøleren i en søskendeflok på fem.

I Grundlovens Kapitel 1 § 2 står der ” Regeringsformen er indskrænket-monarkisk.

Min Mormors regeringsform var ikke indskrænket og hun var ikke monark –

hun var matriark, hun var familiens overhoved – og regerede som sådan i mine første 10 leveår, indtil hun døde i en alder af 48 år af lungecanser.

I vores familie var der ikke demokrati i min tidlige barndom…eller måske var der, men jeg vidste i så fald ikke, hvad det var eller indebar.

Min mormor var Grundloven, og styrede familien ved oplyst enevælde, med et gran af kærlighed i sin udøvelse. Dog husker jeg hendes lovgivning som præget af tilfældighed, og uforudsigelighed lidt efter hvilket humør hun nu var I.

Måske var det sygedommen der plagede hende mere end jeg vidste som barn.

Eksempelvis fik jeg i en alder af syv år, én uges stuearrest – det var et meget brugt fænomen i min barndom. En uges stuearrest for at cykle for hurtigt på min nyerhvervede sorte damecykel - i voksen størrelse!

Det var, hvad der var råd til dengang. Min morfar var anlægsgartner, og når der var frost i jorden var han arbejdsløs og fagforeningskassen løb sommetider tom for penge til understøttelse, som jeg husker det.

Stuearrest lyder jo tilforladelig, ja vel nærmest hyggeligt.

Reelt er det en klar overtrædelse af både Grundlovens § 71 stk. 1 om ”den personlige friheds ukrænkelighed” og stk. 2, der siger at ”Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven”. Ja det var en hel stribe af § 71 overtrædelser.

Og her menes der vel at bemærke ikke Mormors Grundlov eller færdselslov på Øster Ringvej 81.

Jeg tror disse krænkelser af mine grundlovssikrede rettigheder i en meget tidlig alder, har gjort at Grundloven er så vigtig for mig – og jeg bliver rigtig gal når vi ikke tager den alvorligt og prøver at bøje den for at tilfredsstille en stemning i en populistisk tid…….sagt med et smil og en hel del alvor i øjet.

Dermed er også fejringen af vores Grundlov vigtig at festligholde for mig, og ikke mindst bringe til kundskab for vores børn og de næste generationer.

Ikke kun Grundloven i dens bogstav og objektive tekst, men forudsætningerne for dens tilblivelse, baggrunden, historien og de vigtige, men heldigvis få justeringer, der har været gennem de snart 170 år vi har haft den.

Sidst og ikke mindst Grundlovens betydning for det samfund vi har i dag, og de værdier, der ligger bag rejsen mod et af verdens mest fantastiske og lige samfund i verden.

Et samfund der bygger på ukrænkelige demokratiske rettigheder for det enkelte menneske.

Et Danmark med stabilitet i styreform. Et monarki, der aldrig har været mere populært end nu. Hvilket vi formentlig også kan takke Grundlovsændringen i 1953 for, hvor vi indførte den betingede arvefølge, der gjorde det muligt for Dronning Margrethe af efterfølge sin far.

Med et kronprinsepar, som begge har scoret over evne efter eget udsagn og ikke mindst med et parti ved regeringsmagten i 13 - af de sidste 17 år. Et parti der har forstået at bringe Danmark fremad, og holde balancen i vores samfund.

Behøver jeg at sige Venstre – jeg gør det alligevel for det er værd at huske os selv på, fordi andre gør det ikke for os.

Af naturlige årsager er der ingen af os her, der kan huske, hvordan det var før vi fik Grundloven i 1849.

Frederik den syvende, var en forholdsvis ung og uerfaren Konge på 41 år. Han kom til i 1848, efter hans far Christian den 8.

I sit afskedsbrev, havde Christian den 8 rådet, Frederik syvende til at holde sig til det gamle ministerium, og pålagt ham, at udstede en fælles forfatning for Danmark og Slesvig-Holsten.

Kort tid efter skyllede bølgerne fra den franske februar revolution ind over Tyskland, og videre mod Danmark.

Den 18. marts 1848 krævede hertugdømmerne, Slesvig optaget i Det tyske Forbund, de krævede hertugdømmerne forenet og en fri forfatning.

Disse begivenheder førte til et nationalliberalt borgermøde, den 20. marts 1848 på Casino-teatret i København, hvor man krævede kongens ministerium afsat, og en fri fælles forfatning for Danmark og Slesvig.

Under parolen ”Danmark til Ejderen”, ankom en stor demonstration, anført af borgerrepræsentationen, næste dag til slotspladsen.

Resolutionen, der blev overrakt, var skrevet af Orla Lehmann.

Han var, gennem en årrække, de unge liberale akademikeres førende taler og skribent. Frem for nogen anden, forstod han, at virkeliggørelsen af det liberale program krævede folkelig opbakning.

Men da regeringen i timerne forinden var trådt tilbage, kunne kongen møde demonstrationen med ordene:

”Det glæder mig at kunne sige Dem, at jeg allerede har forekommet det, hvorom de beder mig.
Det gamle ministerium er opløst.”

Med stort besvær, blev der to dage senere udnævnt et nyt ministerium, med deltagelse af både liberale og konservative.

Kongen erklærede over for det nye ministerium, at han nu betragtede enevælden som ophørt, og sig selv som konstitutionel konge.

Frederik den 7. ville desuden kun møde i statsrådet, når han blev indbudt.

Efter nogle begivenhedsrige dage, var det en træt konge, der lakonisk kommenterede sin nye situation således:

”Så, nu kan jeg da sove, så længe jeg gider.”

Frederik den 7. var dog betænkelig ved flere af bestemmelserne i forslaget, og udtalte et par dage før Grundloven blev underskrevet, at han fandt at

”denne indeholdt bestemmelser, som han frygtede for, ej ville være til gavn for Danmarks rige”

– men det gik næsten altid sådan, at kongen bøjede sig for flertallet i ministeriet, og da statsrådet enstemmigt rådede ham til at skrive under, erklærede han, at da han nu engang havde givet sit ord, ville han også holde det. Den 5. juni 1849 blev den officielle afslutning på 188 år med enevælde, og Frederik den 7. underskrev Grundloven, og vi fik demokrati i Danmark.

Det er blandt derfor, at vi samles her i dag.

Det er derfor vi kan eller rettere skal gå til folketingsvalg om senest 377 dage.

Kun Lars Løkke ved præcist hvornår..eller måske Inger ved det ?

Vi kan stemme på dem, der for de flestes vedkommende er opstillet af medlemmerne i de politiske partier. Derfor er det vigtigt at få flere med i de politiske partier.

At får flere meldt ind i Demokratiet – så vores folketing er så repræsentativ som overhovedet muligt.

Det er blandt de mange, der er opstillet af de få, at vi kan vælge de 179 medlemmer til Folketinget som skal føres os og Danmark videre de næste år.

Hvordan har Grundloven det så i dag?

Den har det godt, på det fleste områder. Vi kan bl.a. samles her til et Grundlovsmøde – uden at magthaverne blander sig.

Det kan være fristende, i en mere og mere global verden, at ønske sig justeringer af Grundloven, for at beskytte vores nationale værdisæt og kultur, men det mener jeg ikke er vejen frem.

Det kan være fristende, ja nogle vil mene nødvendigt at foretage lovmæssige stramninger, der indskrænker den personlige frihed og ytringsfrihed i en tid, hvor verden forandrer sig med hidtil uset hastighed, hvor folkevandringer er tiltagende, hvad enten det er af klimamæssige -, sikkerhedsmæssige - eller økonomiske grunde at folk vandre.

Men er det vejen frem?

Den debat raser i medierne, og den vil tiltage i styrke op til det kommende folketingsvalg.

På en dag som i dag - på Danmarks Riges Grundlovsdag synes jeg, at vi skal tage et lille pusterum fra den debat, og reflektere over vores nuværende Grundlov, og de menneskelige og demokratiske værdier, den er grundlagt på.

I måden vi lever på, og i måden politik drives på, og Ikke mindst i måden den politiske debat foregår på, - er det vigtigt, at være opmærksom på demokratiets skrøbelighed og synliggøre dets skønhed.

Det er den skrøbelighed, vi skal være opmærksomme på, og sørge for at synliggøre.

Det er demokratiets skønhed, vi skal vise i handling og tolerance.

Ikke mindst gennem den personlige kontakt, og mellem menneskelige omgang, men ligeså vel gennem vores retorik på de sociale medier og pressen.

En af forudsætningerne for et velfungerende Demokrati er og bliver en ordentlig tone, når vi taler sammen.

Med respekt for at alle mennesker er forskellige, tænker forskelligt - og ytrer sig forskelligt og har forskellige forudsætninger for at deltage i debatten og den demokratiske proces.

Den demokratiske debat der foregår i massemedierne og på de sociale medier, kan ved en uhensigtsmæssig adfærd her, skabe en folkestemning i løbet af et splitsekund, og i værste fald føre til uhensigtsmæssig panik lovgivning.

En lovgivning der kan svække de demokratiske værdier, lidt efter lidt umærkeligt hver lille ændring for sig, men lidt efter lidt bliver disse små ændringer til en indskrænkning af demokratiet og den personlige frihed, til en lille devaluering af vores Grundlov.

Den Grundlov og de værdier som vi jo så gerne vil værne om og som vi hylder og fejre i dag.

Der er behov for en modernisering af demokratiet i vores del af verden, for at sikre dets vækst, og respekten for det. Ja, måske ligefrem for at sikre, at dets langsigtede bestående i en form som vi bryder os om.

Der er også et behov for at få justeret og debatteret, hvordan de liberale værdier udmønter sig i handling, når vi kommer under pres, når nationale grænser udviskes og respekten for dem ikke længere kan håndhæves med demokratiet og dets spilleregler.

Demokratiet kom ikke oppefra …..-…... demokratiet er kommet nede fra.

Demokratiet kan også afskaffes nedefra og i værste fald oppe fra, hvis vi ikke passer og plejer det.

Paradokset er imidlertid, at de midler, vi reelt skal indføre for at forhindre at det kan afskaffe sig selv - de er ikke demokratiske. Dem der ikke vil demokrati – kan med demokratiske midler afskaffe det – og vil vi forhindre dem i det, når de først er i vores land – kan vi ikke gøre det med demokratiske midler.

Derfor er debatten om åbne eller lukkede grænser legal og nødvendig i et demokrati som vores. Derfor er det legalt at have debatten om midlerne vi bruger i lovgivningen……Vi skal bare tænke os rigtig godt om når vi piller ved demokratiet.

Det er os, der definerer, hvordan vi ønsker vores Danmark, og det er os, der har bestemt hvordan Danmarks Riges Grundlov skal være regulerende for vores omgang med hinanden.

Det er os der definerer, hvordan vi ønsker den lovgivende og dømmende magt skal udøves i vores samfund?

Det vi skal værne om, og det skal vi give i arv til vores børn, børnebørn, og kommende generationer.

Vi skal give dem evnerne og værdierne til at forvalte det i fremtiden.

Ytringsfriheden er vores dyrebare eje og en af grundpillerne i vores Grundlov og demokrati.

Ytringsfriheden skal bruges med omtanke og respekt for hinandens forskelligheder.

Vi skal huske at flertallet på denne klode lever ikke som vi 5,5 mio. mennesker i Danmark gør, og nogle af dem har deres egen Grundlov og mange flere har ikke en grundlov eller personlige frihedsrettigheder der ligner bare noget af det vi har skabt i vores Danmark.

Alligevel lever de et liv på deres måde, på godt og ondt og sat i forhold til vores måde at leve på, kan vi let forfalde til at blive bedømmende eller måske fordømmende.

Kineserene har et ordsprog der siger:
”At når eleven er klar – vil Læreren vise sig”

I Danmark var vi klar til Grundloven i 1849, og først i 1915 var vi klar til at bl.a. kvinderne fik stemmeret.

I tresseren tog opbygning af velfærdssamfundet for alvor fart, og først dér kommer kvinderne i større tal på arbejdsmarkedet, og vores børn kom i daginstitutioner, men overleveringen af vores værdier skete i familierne og vel også til en vis grad via af social kontrol i nærsamfundet og på arbejdspladserne.

Vi må ikke forfalde til at detaillovgive på alle områder, og forcere en kulturel udvikling i verden som vi selv har været hundrede af år om at nå frem til.

Jeg vil runde af med at ønske alle en forsat god Grundlovsdag.

Med et håb om at en god blanding af nye skikke, gamle traditioner, hvor end de måtte komme fra, og en åbenhed i sindet til at tage de nye ting til os kan være med til at styrke vores demokrati og udvikle vores fællesskab i Danmark og hvor Danmark kan styrke sit fællesskabe med resten af verden og dens befolkninger

Et Danmark hvor grundloven tages alvorligt og vi husker hvorfor fejre den hvert år.

OG TIL SIDST

Jeg er stadigvæk sådan lidt gammeldags - jeg tror på at kærlighed og tillid til andre mennesker er vejen frem til et godt forhold mellem os:

Det lærte min Morfar mig.

Og en fast og vejledende hånd med lidt stuearrest

Det lærte min Mormor mig.

Hvor kort kærligheden end er eller varer, så kan den skabe liv øjeblikkets forelskelse mellem to mennekser:

Det takker jeg min Mor og min biologiske Far for, ellers havde jeg ikke været her i dag.

Jeg ved jeg ikke er den eneste der tror på kærligheden – det kan jeg se herfra hvor jeg står.

Må jeg ønske jer en god kærlig grundlovsdag.

Tillykke - Vendsyssel FF i Superligaen👍🏻👍🏻👍🏻👍🏻👍🏻👍🏻😊😊😊😊Godt kæmpet⭐️⭐️⭐️

I aften var jeg inviteret på rundvisning på Fliseværket, i Brønderslev i anledning af dannelsen af en ny venstrevælgerforening Brønderslev Vest 👍

Vi glæder os til at se dig👍🏻😊

Det er en falliterklæring når et folketing af partitaktiske årsager ikke ønsker at rette åbenlyse fejl og uretfærdigheder i et Kommunaltudligningsystem.
Fejl som er erkendt af alle og et system der skaber en helt urimelig økonomisk ubalance i Danmark. En ubalance der som konsekvens ikke giver kommunerne lige muligheder for at give samme service på vores ældre, for vores børn og for vores borgere med handicap. Ja kort sagt en ubalance i vores velfærdstilbud..Det kan I ikke være bekendt på Borgen..Tag jer sammen og find de løsninger der er nødvendige for at sikre vores demokratiske sammenhængskraft.DET ER EN OMMER😬

Et godt døgn i landspolitikkens tjeneste. Som folketingskandidat i Brønderslevkredsen deltog jeg i Venstres gruppemøde på Christiansborg i dag, sammen med kandidatkolleger fra andre kredse - en god oplevelse og et stærkt kandidathold👍🏻😊..Tak til ministre mfl. for en god opdatering på det politiske arbejde👍🏻